Vælg en side

Om os

Janne Damgaard Gardiner

En passion for gardinstyling der passer til dit hjem. Og dine drømme

Om Janne Damgaard Gardiner

Passion for styling

Jeg startede som selvstændig gardinstylist i foråret 2020, efter at jeg i 18 år har arbejdet med hairstyling, som selvstændig frisør. Jeg troede, at jeg skulle skifte til en helt anden branche. Det viste sig, at de to brancher lå ufattelig tæt på hinanden.

Med min kreative baggrund som hårstylist, ved jeg at frisuren skal passe til mennesket. Lige fra det fysiske, som hovedform og hårtype – og samtidig til stil og personlighed. Det er derfor frisøren taler meget med dig. Så vi kan finde ud af, hvem du er og hvilken frisure der passer dig bedst.

Jeg fandt hurtig ud af, at det samme gælder gardiner. Mange vælger gardinleverandør udfra en totalløsning. Gardinerne skal sættes op, som det vigtigste. Men det er ikke det vigtigste. Der gælder de samme regler for valg af gardiner, som ved valg af frisure. Det skal passe til din stil og personlighed. Måltagning og opsætning kommer i anden række. Og derfor har jeg først min tømrer med til det praktiske, når opsætningen skal udføres. Valg af personlig stil og indretning tilpasser jeg sammen med dig. I dit hjem. Gennem samtale. Ligesom ved frisøren.

I hele mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig meget med mode og trends. Og de kompetencer bruger jeg nu inden for farvesammensætninger og boligindretning generelt. Og det faldt mig naturligt at arbejde med solafskærmning og bløde gardiner, da netop dette er blevet den vigtigste del af boligens samlede udtryk. Ligesom frisuren på mennesket.

Lad os aftale tid til din gardinstyling, hvor jeg giver dig et gratis forslag til den gardinstyling, der passer til dig , dit hjem og din drøm. Jeg besøger dig både i Odense, hvor jeg bor. Og i Kerteminde, hvor jeg også bor – i sommerhus. Jeg kan besøge dig alle hverdage – lige til det bliver mørkt. Og selvfølgelig også i weekenden. Jeg har nemlig tid, når det passer dig.

Få den rette rådgivning

“Jeg tilbyder rådgivning indenfor valg af gardiner til dit hjem

Min styrke er at se alle indretningsmulighederne i din bolig.
Jeg har et stort udvalg af solafskærmning og gardinstoffer at vælge imellem, så vi sammen kan finde den gardinstylling der passer bedst.
Jeg kommer naturligvis hjem til dig, hvor vi sammen bruger 1-2 timer på forslaget til den endelige styling.”